Mange danskere vælger bilen som transportmiddel, når vinterferien står for døren. Det giver frihed til at køre i eget tempo, holde pauser når man vil – og nyde turen gennem smukke vinterlandskaber. Men en kør-selv-vinterferie stiller også større krav til bilen end hverdagskørsel. Motor, batteri, dæk, bremser og elektronik arbejder ekstra hårdt i kulde, sne og på lange strækninger.

For at sikre, at ferien bliver problemfri og sikker, er det derfor en rigtig god idé både at forberede dig og bilen grundigt, inden I sætter kursen sydpå. Hos Jønssons Auto – autoriseret Hyundai-forhandler og autoriseret serviceværksted – står vi naturligvis klar til at hjælpe dig med et grundigt vintertjek eller serviceeftersyn, så du kan komme afsted med ro i maven.

Her får du en række nyttige tips, der kan gøre jeres vinterferie både tryggere og mere komfortabel.

Vinterlandskab - vinterkørsel

Start med et autoriseret vintertjek – det betaler sig

Kulde og belastning over længere strækninger sætter bilens mekanik og elektronik på prøve. Derfor anbefaler vi, at du får foretaget et autoriseret Hyundai-serviceeftersyn inden afgang. Det sikrer, at:

  • væsker, filtre og batteri er i optimal stand
  • bremser, dæk og affjedring er klar til vinterforhold
  • bilens software og sikkerhedssystemer fungerer korrekt
  • eventuelle begyndende fejl opdages i tide

Som bonus får du ved autoriseret service forlænget Hyundai Vejhjælp, som dækker dig i store dele af Europa. Skulle uheldet være ude, giver det ekstra tryghed. Se hvordan du er dækket med Hyundai Vejhjælp i udlandet lige her.

Husk miljømærkater og vignetter til lande undervejs

Mange europæiske lande kræver, at bilen har særlige mærkater for at køre i miljøzoner eller på betalingsveje. Det gælder blandt andet:

  • Tyskland (miljømærkat i flere byer)
  • Østrig (motorvejsvignette)
  • Schweiz (motorvejsvignette)

Bestil dem i god tid, så I slipper for bøder og unødige stop. Det er hurtigt at overse – men vigtigt for en gnidningsfri ferie. Få et overblik og bestil mærkaterne til din bil hos FDM her.

Sørg for de rette dokumenter – og hav dem let tilgængelige

Når du kører i udlandet, bør du altid have følgende med:

  • Pas og kørekort
  • Blåt EU-sygesikringskort
  • Eventuelle rejseforsikringspapirer
  • Bilens originale registreringsattest
  • Forsikringsoplysninger – gerne via Rødt Kort-appen. Er jeres forsikringsselskab med i Rødt Kort-ordningen, kan I med fordel hente det røde forsikringskort via app og læse mere her.

Bliver du stoppet i en kontrol, eller opstår der udfordringer på turen, kan det spare dig for både tid og besvær, at alt papirarbejde er i orden.

Kend færdselsregler og krav til vinterudstyr i de lande, I kører igennem

Vinterreglerne varierer fra land til land. Nogle steder er vinterdæk lovpligtige i bestemte perioder, mens andre lande stiller krav afhængigt af vejret. Tyskland og Schweiz har de seneste år strammet reglerne, så det er vigtigt at være opdateret.

Tjek blandt andet:

  • krav til vinter- eller helårsdæk
  • regler for snekæder
  • krav til sikkerhedsudstyr som advarselstrekant, refleksveste eller førstehjælpskasse

Ved at kende reglerne undgår du bøder og sikrer, at bilen lever op til lovgivningen – og ikke mindst sikkerheden. Få det fulde overblik over reglerne for vinterdæk og sikkerhedsudstyr hos FDM lige her.

Opdatér din GPS og bilens software

En opdateret GPS kan spare jer for omveje, fejlkørsler og ekstra køretid.
Hyundai-ejere med fabriksmonteret navigationsanlæg har glæde af 10 års kortopdateringer via Hyundai MapCare, så du gratis kan sikre dig den nyeste ruteinformation.

Overvej også at opdatere bilens infotainmentsoftware – især i nyere modeller, hvor funktioner som førerassistentsystemer, energistyring og sikkerhedsfeatures løbende forbedres. Du kan læse mere om opdatering af software og navigation her.

Pak bilen sikkert, stabilt og smart

Korrekt pakning af bagage er afgørende for både sikkerhed og kørekomfort.

Tænk på:

  • Tunge ting nederst og længst fremme
  • Tasker og løse genstande skal sikres, så de ikke flyver frem ved opbremsning
  • Brug gerne bagagenet eller kasser
  • Sørg for fri udsigt bagud
  • Overvej tagboks til skiudstyr eller store genstande

Husk også at pakke nødudstyr som tæpper, lamper, snacks, drikke og en lille skovl, hvis vejr og terræn skulle drille.

Ekstra tips til en problemfri vintertur

Tjek bilens dæk og dæktryk

Lav temperatur får dæktryk til at falde. For lavt tryk giver øget brændstofforbrug og dårligere vejgreb. Tjek trykket inden afgang – og gerne undervejs, hvis I kører langt.

Fyld kølervæske og sprinklervæske op

Saltede veje betyder hyppig brug af sprinklere. Sørg for at anvende væske, der er frostsikret.

Hold øje med bilens batteri

Kulde er hård ved bilbatterier – både i elbiler og benzin-/dieselbiler. Oplever du langsomme startere eller advarselslamper, bør batteriet testes inden afrejse.

Planlæg pauser og ladestop i god tid

Især elbilister bør planlægge ladestop på forhånd, da lav temperatur øger energiforbruget.

Mads Reddig

Få bilen klar hos Jønssons Auto – og kør trygt afsted

Uanset om du kører Hyundai Tucson, i10, KONA, IONIQ 5 eller en anden Hyundai-model, kan du få bilen synet, serviceret og vinterklar hos Jønssons Auto. Som autoriseret Hyundai-værksted bruger vi originale reservedele, fabriksdata og testudstyr – og vores teknikere er specialuddannede i netop Hyundai.

Besøg os eller book tid, før vintereventyret begynder. Så er både du og bilen klar til en tryg og behagelig tur ud i vinterlandskabet.