Hyundai i30 N Line
Tag standard Hyundai i30 til det næste niveau med iøjnefaldende designelementer, og et mere dynamisk og råt look.
Hyundai i30 N Line
Inkl. Advanced-udstyr (fra standard Hyundai i30) + bl.a.:
- Alu-pedaler
- 17-18″ alufælge (afhængig af variant)
- Mørktonede bagruder
- N Line-frontgrill
- N Line-gearvælger
- N Line-rat
- Røde kontrastsyninger
- Sidespejle i sort højglans
- Sort loftshimmel
- Sportssæder med udv. lårstøtte til fører
Bryd standarderne!
– fra 120 til 159 hk.
N Line-kølergrill
Den unikke N Line-kølergrill giver Hyundai i30-modellen et råt og aggressivt look, som dertil forstærker forlygtedesignet på bilen.
Dynamisk bagkofanger
Den brede diffuser med dobbeltudstødning, understreger N Line-bilens sporty og rå look.
Eksklusive alufælge
Bilen leveres med et nyt 17″ eller 18″ alufælge-design, der udtrykker bilens i forvejen sporty design – selv når den holder stille.
N Line-emblem
N Line-emblemerne som er placeret på siderne, får bilen til at træde i karakter.
Sort bagspoiler
Den aerodynamiske bagspoiler med integreret højmonteret bremselys, gør Hyundai i30 N Line mere elegant set bagfra.
Hyundai i30 N Line 5-dørs – opgradering med fuld valuta
Et stilfuldt sporty udtryk kombineret med stor detaljerigdom og en rigdom af designelementer gør Hyundai i30 N Line til noget helt specielt. I denne variant får standard Hyundai i30 en upgrade, der både ses og mærkes. Større og mere markant frontgrill, gitter med 3D-mønster, der går i tråd med Hyundais nyudviklede designlinje Sensuous Sportiness. Få også fuldt udbytte af aerodynamikken med de store, indlejrede sideåbninger og nyd den redesignede bagkofanger med kromdetaljer omkring dobbeltudstødningen. LED-baglygterne matcher med deres V-form kørelysene. Dette bidrager til symmetri og harmoni i designet af bilens front og bagende.
Den nye Hyundai i30 N Line 5-dørs er et stilstudie i unikke designelementer, sikkerhed, teknologi, dynamik og power. En eksplosiv videreudvikling fra Hyundai i30 standardmodellerne – i30 har her fået en upgrade uden sidestykke.
Gå på opdagelse i den nyeste teknologi
Når du sætter dig ind i Hyundai i30 N Line bliver du mødt af den nyeste avancerede teknologi, som assisterer dig på farten. I Hyundai i30 N Line er der mulighed for den store 10.25” touchskærm (ekstraudstyr), som inkluderer 3D-navigation og Bluelink. Den store touchskærm giver dig adgang til Apple CarPlayTM og Android AutoTM (ikke trådløst), så du kan spejle din telefon på skærmen. Derudover kan du oplade din smartphone via den trådløse opladningsfunktion.
Exceptionelt sportsinteriør
Udenpå er Hyundai i30 N Line et udstyrsstykke, der tager sig exceptionelt godt ud fra enhver vinkel, og det stopper ikke her, for bilens interiør er mindst lige så iøjnefaldende som dens ydre.
Når du sætter dig bag rattet i Hyundai i30 N Line får du den ægte feeling af motorsport, når de unikke N-detaljer indprenter sig på nethinden. Lækkert sportsrat i kunstlæder med N-logo og stylede røde kontrastsyninger samt kunstlædergrebszoner. Sportssæderne kan tilvælges i to forskellige varianter – begge med røde syninger og implementeret N-logo. Denne styling finder du også på bilens gearstang. Sidst, men ikke mindst, kan vi nævne den sorte loftshimmel og alupedalerne med skridsikre gummielementer.