Hyundai SANTA FE er blevet kåret som Women’s Worldwide Car of the Year 2025 af en international jury bestående af 82 kvindelige biljournalister fra 55 lande. Juryen vurderede 81 biler på tværs af flere kategorier, hvor de valgte SANTA FE som den bedste store SUV.
Bilen imponerede juryen med sin køreoplevelse, fleksible interiør, innovative design og avancerede hybride drivlinjer. Dommerne fremhævede især den rummelige kabine, det futuristiske design og den høje komfort, som de mente var på niveau med premiumbiler. Derudover blev SANTA FE anerkendt for sin værdi for pengene, stærke ydeevne og effektive drivlinjer.
SANTA FE – en topanerkendt SUV
Udover denne anerkendelse har SANTA FE også modtaget flere andre prestigefyldte priser:
- Årets SUV fra TopGear.com
- Årets Bil fra Carwow
- Bedste Mellemstore SUV fra J.D. Power U.S. APEAL
- iF Design Award
- Red Dot Design Award
SANTA FE’s sejr som Women’s Worldwide Car of the Year 2025 understreger Hyundai’s engagement i at skabe biler, der appellerer til et bredt globalt publikum og især appellerer til kvindelige bilkøbere.
Læs mere om Women’s World Car of the Year her:
www.womensworldcoty.com.
Læs mere på hyundai.dk