Hyundai sænker priserne markant på privatleasing af den rummelige og veludstyrede familie-SUV KONA Electric. Den månedlige ydelse begynder nu fra kun 1.495 kr. mod tidligere 2.195 kr. – en reduktion på 700 kr.
Privatleasing tilbydes med udbetaling på 14.995, 29.995 eller 49.995 kr., og gælder ved indregistrering senest 31. december 2025.
KONA Electric fås med to batteristørrelser og fire udstyrsvarianter:
-
Standard Range: 48 kWh-batteri, rækkevidde op til 377 km, fås som Essentiel.
-
Long Range: 65,4 kWh-batteri, rækkevidde op til 513 km, fås som Essentiel, Advanced, Ultimate og N Line.
Ved en udbetaling på 49.995 kr. kan Standard Range leases fra 1.495 kr./mdr., mens Long Range starter fra 1.695 kr./mdr. – blot 200 kr. ekstra for op til 513 km rækkevidde.
Priserne gælder for 36 måneders leasing med 10.000 km årligt og inkluderer lak, serviceaftale og leveringsomkostninger. Ekstra kilometer kan tilkøbes for 300 kr. pr. måned pr. 5.000 km.
Eksempler ved 49.995 kr. i udbetaling
-
Standard Range Essentiel: 1.495 kr./mdr.
-
Long Range Essentiel: 1.695 kr./mdr.
-
Long Range Advanced: 1.995 kr./mdr.
-
Long Range Ultimate: 2.195 kr./mdr.
-
Long Range N Line: 2.395 kr./mdr.
Selv Essentiel-versionen har højt udstyrsniveau med digital instrumentering, touchskærm, klimaanlæg, Bluelink, trådløs Apple CarPlay, bakkamera, parkeringssensorer, LED-forlygter, batterivarmer og omfattende sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse, vognbaneassistent og skiltegenkendelse.
Advanced tilføjer blandt andet projektør-LED-forlygter, trådløs opladning, dellædersæder og blindvinkel-sensor, mens Ultimate byder på 360°-kamera, BOSE-lyd, Head-up display, elektriske sæder og bagklap.
Den sporty N Line skiller sig ud med 19” tofarvede alufælge, sorte og røde designdetaljer samt N Line-styling inde og ude.
Læs mere på hyundai.dk