Hyundai udvider modelprogrammet for den sportslige elbil IONIQ 5 N Line, som nu fås i to varianter: den veludstyrede N Line+ og en ny, mere prisvenlig N Line. Den nye variant tilbyder samme dynamiske design og sportslige udtryk – men til en lavere pris, hvilket gør den særligt attraktiv som firmabil.
Design og udtryk i top – til en skarp pris
Begge modeller deler det karakteristiske N Line-design med sorte højglansdetaljer, særlige kofangere, 20” alufælge og sportslige interiørelementer som læderrat, sorte loftsbeklædning og røde syninger. N Line-varianten har et enklere udstyrsniveau, men stadig omfattende – og starter ved 344.995 kr., 30.000 kr. under N Line+.
Med et lavt beskatningsgrundlag fra 325.030 kr. er den nye variant også et oplagt valg til erhvervsbrugere.
Køreoplevelse med kant
Selvom undervognen ikke er den fulde N-performance fra IONIQ 5 N, er affjedringen let opstrammet for en mere kontant og kontrolleret kørsel – uden at gå på kompromis med komforten.
Avanceret teknologi som standard
IONIQ 5 N Line er udstyret med 800V lynopladning (10–80 % på 18 minutter), 12,3” digitale skærme, trådløs Apple CarPlay/Android Auto, adaptiv fartpilot, LED-lys hele vejen rundt, varme i rat og sæder, elektrisk bagklap og meget mere. Også sikkerheden er i højsædet med bl.a. blindvinkelassistent, vognbanehjælp og avanceret nødbremsesystem.

IONIQ 5 N Line+ med ekstra komfort
Topmodellen N Line+ fra 374.995 kr. tilføjer blandt andet 360° kamera, Bose-lydanlæg, fjernbetjent parkering, head-up display, memory-sæder og sædeventilation.
Ydelse og rækkevidde
Begge varianter leverer 228 hk og op til 515 km rækkevidde (WLTP) med baghjulstræk. En endnu kraftigere AWD-version med 325 hk og op til 495 km rækkevidde fås fra 399.995 kr., og klarer 0–100 km/t på blot 5,3 sekunder.
Klar til bestilling
Den nye IONIQ 5 N Line kan nu bestilles hos Hyundai-forhandlere landet over.
Du kan læse mere om IONIQ 5 N Line her.
Læs mere på hyundai.dk