Hyundai har allerede oplevet stor interesse for deres nye elektriske SUV, INSTER, som nu er tilgængelig for privatleasing fra kun 2.995 kr. om måneden, inklusive metallak. Farvevalg er også inkluderet i prisen.
INSTER er designet med fokus på komfort og rummelighed, og selvom bilen er kompakt, tilbyder den god plads, også på bagsædet. Allerede i basismodellen Essential får man højt udstyrsniveau. Derudover leveres INSTER med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning, hvilket gør den attraktiv i sin klasse.
”INSTER kombinerer imponerende rummelighed, avanceret udstyr og en skarp pris fra 179.995 kr. Privatleasing starter fra 2.995 kr. om måneden, hvilket gør bilen ekstra tilgængelig,” siger Annegrethe Skovby, pressechef hos Hyundai Danmark.
Privatleasing fra 2.995 kr./md. inkl. metallak
Hyundai tilbyder fleksible leasingaftaler med to udbetalingsmuligheder: 4.995 kr. eller 9.995 kr. Med en udbetaling på 4.995 kr. starter den månedlige ydelse fra 3.195 kr. inkl. metallak, mens den med en udbetaling på 9.995 kr. starter fra 2.995 kr.
INSTER fås med to batteristørrelser: 42 kWh med op til 327 km rækkevidde og 49 kWh med op til 370 km rækkevidde. Begge batterier fås i Essential- og Advanced-varianter, og der er også en Cross-variant med 49 kWh-batteri.
Imponerende udstyr fra start
INSTER er blandt de bedst udstyrede biler i sin klasse. Selv i Essential-varianten får INSTER et imponerende udstyr, herunder navigation med dansk tale, bakkamera, Bluelink, 10,25” touchskærm, klimaanlæg, automatisk nødbremse og meget mere. Den har også Apple CarPlay og Android Auto, el-klapbare sidespejle og elektrisk håndbremse som standard.
Ekstra komfort med varmepumpe
INSTER kan udstyres med en varmepumpe, der både øger komforten og forbedrer rækkevidden i kolde måneder, hvilket giver en fordel i forhold til konkurrenterne.
Leasingpriser
Leasingpriserne er baseret på 10.000 km om året, og har man behov for 15.000 km, koster det ekstra 300 kr. om måneden.
Se oversigt over INTER privatleasingpriser.
Ovenstående priseksempler er baseret på 36 mdr. op til 10.000 km/år. Minimumsperiode er 12 mdr. + udbetaling. Samlet betaling i perioden er inkl. alle fabriksanbefalede services samt gebyr på 650 kr., som dækker inspektionen ifm. udløb af leasingkontrakten. Gebyret opkræves sammen med sidste ydelse. Prisen er inkl. metallak, men ikke CO2-afgift, forsikring og ekstra dæk. Forbehold for udsolgte varer, trykfejl, leveringssvigt samt afgifts- og prisændringer. Udbydes i samarbejde med Hyundai Finans samt Arval og kræver positiv kreditvurdering.
Læs mere på hyundai.dk