Hyundai afslører Concept THREE – deres første kompakte IONIQ-elbil
Hyundai Motor Company har på IAA Mobility 2025 i München præsenteret Concept THREE – den første kompakte elbil i IONIQ-familien. Samtidig har Hyundai offentliggjort de første billeder, der giver et glimt af bilens futuristiske design og bæredygtige interiør.
Concept THREE markerer næste skridt i Hyundais elektrificeringsstrategi og er skabt til Europas voksende efterspørgsel efter kompakte, pladsbesparende elbiler – ideel til bylivet.
Designet kombinerer Art of Steel-æstetik, en aerodynamisk Aero Hatch-profil og ekspressiv Parametric Pixel-belysning. Kabinen er bygget med fokus på bæredygtighed og anvender tekstiler af havplast og aluminiums-skum. De modulære Bring Your Own Lifestyle (BYOL)-widgets giver mulighed for personlig tilpasning af interiøret.
Med sine kompakte mål – 4.287 mm lang, 1.940 mm bred, 1.428 mm høj og en akselafstand på 2.722 mm – repræsenterer Concept THREE Hyundais bud på fremtidens urbane mobilitet i Europa.
Læs mere på hyundai.dk